Et sted for Aarhus

Sjette Frederiks Kro er en kro og restaurant i Riis Skov ved Aarhus, opført 1825. Skoven omkring kroen er fredet og bygningen har i sig selv en høj bevaringsværdi bl.a. på grund af kulturhistorien, der knytter sig til stedet. Kroen hed oprindeligt Salonen, men skiftede i 1937 navn til Sjette Frederiks Kro. Den kaldtes tidligere i folkemunde for 'Strandkroen'. Bygningen var ejet af Aarhus Kommune fra 1837-2013, hvorefter den blev solgt til lokale, Jørgen Danielsen, Casablanca familien.

  • Tæt på byen, vandet og stadig helt ude i skoven

I Riis Skov 3 km fra Aarhus Domkirke ligger Sjette Frederiks Kro, som nu er blevet en del af Casablanca familien, som foruden kroen består af Casablanca, Mor Anna bageri & deli og Taboo Lounge i Latinerkvarteret i Aarhus.
Kroen ligger i en smuk, gammel og bevaringsværdig bygning fra 1826, med uspoleret panoramaudsigt over Aarhusbugten.

  • Fantastisk mad, vin & atmosfære og autentisk krostemning

I 2014 pustede Casablanca Familien og Jørgen Danielsen nyt liv i kroen. Kroen er i dag omdrejningspunkt for romantiske bryllupper fyldt med kærlighed og andre selskaber samt frokost og aften à la carte. I weekenden tilbydes også 'en kro start på dagen' med overdådig morgenbuffet samt eftermiddagskaffe og søde sager fra Casablanca Familiens eget bageri, Mor Anna. Vi ønsker at overraske med fantastisk værtsskab, service, rammer og mad. Sjette Frederiks Kro er et sted for Aarhus.

Vi glæder os til dit besøg

De bedste hilsner, Sjette Frederiks Kro