
Praktisk information
Her kan I få information om de eventuelle spørgsmål, I måtte have inden jeres besøg på Kroen.
I er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis I ikke kunne finde svar her på siden.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Børn
Når I booker bord, skal I også booke plads til børn, der skal bruge højstol eller almindelig stol. Dette for at vi kan sikre, at der er plads til alle.
Vi har puslefaciliteter på kroens handicaptoilet i stueplan.
Kroens terrasse
Det er altid muligt at sidde udenfor på vores terrasse og nyde den skønne udsigt, når vejret tillader det.
I bestemmer selv på dagen ved ankomsten til kroen.
Elevator og toiletter
Vi har elevator til kroens 1.sal. Der er toiletter både i stueplan og på 1. salen, og vi har handicaptoilet i stueplan.
Parkering
Der er gratis parkering. Vi beder alle gæster om at tage værdigenstande med fra bilerne, da det sker, at der er indbrud i biler på parkeringsområderne.
Betaling
Vi tager ikke imod kontanter. Vi tager gerne imod MobilePay, vi splitter dog ikke regningen ved +4 pers.
Bord ved vinduet
Det er ikke muligt at forudbestille plads med udsigt ved vinduerne. Man er dog altid velkommen til at ønske dette.
Vi fordeler, så det går op med bookingerne.
Glemte sager
Kig forbi i Kroens åbningstider. Vi har et område med glemte sager, hvor det I søger helt sikkert gemmer sig, såfremt det er glemt hos os.
Det er også muligt at kontakte os via kontakt@sjettefrederikskro.dk
Allergier samt særlige forbehold
Vi ønsker at tage hensyn til allergier, vegetarer osv.
Tag kontakt til os inden ankomst, så vi ved besked i god tid.
Prisændringer
Der tages forbehold for prisændringer. Varsles senest 14 dage inden reservationsdatoen. Følg eventuelle prisændringer her på siden.
Digitalt piano til fest
Digitalt piano står til rådighed, blot I informerer os om, at I ønsker at benytte jer af muligheden.
Kroens menu
Vi har en kærlighed for dansk, ærlig mad og til selve håndværket. Vores mad er uformel og alt er skabt fra bunden.
Den er er lavet på råvarer af høj kvalitet, jordnær, forståelig og med spændende smagskombinationer. Vi kalder det moderne kro-mad.
Vi byder bl.a. på flere hjemmelavede og smagfulde specialiteter samt lækkert friskbagt brød fra vores eget bageri, Mor Anna.
Oplev en skøn beliggenhed, nærværende værtskab, gennemført stemning og dejlig mad.
